Klubnyheder

LB åbner for en ny sæson mandag d. 10. august 2020.

8. august 2020, 11.31

Kære LB spillere.

Så er opstarten på endnu en fantastisk badmintonsæson lige om hjørnet. Miniton starter dog først op til september. 

Vi glæder os rigtig meget til at se, at der bliver slået til en masse fjerbolde i hallerne igen.

I kan finde jeres hold på holdsport, som vi nu også er begyndt at benytte til vores kontingentopkrævning, så vi i fremtiden kan få bedre sammenhæng og overblik over hele klubben. Vi beklager selvfølgelig de startvanskeligheder dette måtte have medført, men ser det som helt normalt i en overgangsfase. Har du spørgsmål så skriv til medlem@badminton-lb.dk.

Vi skal stadig huske de særlige forholdsregler i forhold til Corona link til DGI badminton corona-anbefalinger.

Beklageligvis, er vi blevet informeret af kommunen om at vedligeholdelsesarbejdet i Ravnsholthallen desværre er blevet forsinket. Derfor kan vi ikke starte træningen op i Ravnsholthallen i næste uge (uge 33) som planlagt. De berørte spillere er blevet kontaktet af klubben på holdsport med erstatningstræninger.


Med venlig hilsen

Lillerød Badmintonklub